Vine og Druer

DRUERNE

Alle sorter er kun blå druer til rødvins fremstilling

Den klart mest anvendte drue på de danske vinmarker og var også en af de druesorter vi startede med. Vi har nu i alt 350 rondoplanter, de første 35 sat i 2010, 75 i 2011, 50 i 2012, 100 i 2014 og 800 i 2015.
Rondo har tidligt udspring og når at modne stort set hvert år i Danmark. Netop dette faktum at druen er så pålidelig for danske vinavlere, gør at den er dominerende blandt de røde druer.
Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af prof. Kraus i 1964.
Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af prof. Helmut Becker og en af frøene blev til rondo. Rondo er en interspecifik sort – en krydsning mellem arterne Vitis vinifera og Vitis amurensis.
En fyldig harmonisk og koncentreret smag. Kraftig rubinrød farve med lilla skær. Dejlig frugtsmag uden bismag.Kan med fordel blandes med Regent og Leon Melot.
Vi er den eneste vingård i Danmark der dyrker denne sort os bekendt. Vi har plantet 100 vinstokke af den sort. Sorten er udviklet i Tyskland. Er en hybrid fra 1984 krydsning mellem Domina og Regent, udviklet af Rudolf Eibach og Reinhard Töpfer fra Geilweilerhof institut. Sorten er meget resistent for meldug. Lidt mindre høst end Regent med højere Oeschle. Modnes samatidig med Regent. Farven er meget mørkeblå, næsten sort. Smagen er meget kraftig og fyldig med tanniner, med en røget, bær-frugtagtig aroma og store potentialer og velegnet til lang lagring.
En populær drue i Danmark pga. dens robusthed over for sygdomme. Den er nem at dyrke, god for begyndere. Vi har nu plantet i alt ca 500 stokke Leon Millot. Druerne er små og sidder tæt i små klaser, sorten egner ikke til spisedrue. Druerne modner lidt senere end Rondo og kan normalt høstes fra midten af oktober. Væksten er meget kraftig og skal beskæres godt.
Der laves rigtig god vin på Leon Millot, den er knap så kraftig/frugtig som Rondo, men de 2 sorter supplerer hinanden udmærket i en blend. Sygdomsbekæmpelse er ikke nødvendig og de overlever selv den håreste vinter.
Regent er en ret ny druesort, fremavlet på institut for vindyrkning i Geilweilerhof i Tyskland og frigivet til salg i 1989. Der er tale om en interspecifik sort, hvis forældre er hybriden Chambourcin og en krydsning mellem viniferasorterne Silvaner og Müller-Thurgau.
I EU-landene kunne vin lavet af Regent de første år kun få den laveste kvalitetsbetegnelse (f.eks. i Tyskland “Tafelwein”), fordi sorten er en hybrid. Men i dag er Regent inden for EU godkendt som en sort, man kan bruge til fremstilling af kvalitetsvine på linie med andre vinifera-sorter. Denne godkendelse er sket ud fra det argument, at hovedparten af Regents arvemasse stammer fra Vitis vinifera.
Regent er godkendt til kommerciel vinavl i Danmark
Regent betegnes i dag officielt som en interspecifik sort – altså en sort fremavlet af to (eller i andre tilfælde måske flere) forskellige vinarter.
Regent er en spændende drue, som smager utroligt godt, giver god smag og flot farve. Det hører med, at Regent er mere følsom overfor vejret end de øvrige sorter, til gengæld er den ret hårdfør overfor plantesygdomme.
Regent forventes at modne godt – langt de fleste år. Der er grund til at tro, at Regent er en af de druer, som har det største potentiale i Danmark.
Det er en krydsning mellem den franske drue Cabernet Savignon og den meget tidligt modnende Solaris. Ser ud til at kunne blive en vigtig drue på de danske marker i løbet af nogen år. Vi har plantet ca 100 stokke i 2010-2011.
Planten har god resistens over for begge typer meldug og skulle kunne modne i Danmark med et pænt sukkerindhold og godt udbytte.
Vinen skulle kunne blive særdeles god, frugtagtig og med en kraftig farve. Taninindholdet skulle være højere end i de gængse danske druearter.
Bolero ser ud til at have potentiale til at blive lige så vigtig for dansk vinavl som Rondo. Bolero stammer ligesom Rondo fra Forskningscenter Geisenheim ved Frankfurt i Tyskland. Der forestår dog en årrække med yderligere dyrkningsforsøg og eksperimenter med vinifikation.

Umiddelbart er Bolero lidt bedre dyrkningsmæssigt end Rondo. Den er lidt mindre frodig, hvilket er en fordel for arbejdsbyrden i marken. Den ser ud til at være mere resistent mod meldug og skimmel end Rondo, og kan derfor dyrkes med ganske let sprøjtning med økologiske midler som f.eks. sprøvjtesvovl. Løvet forbliver sundt og assimilationsdygtigt længere ind i efteråret end Rondos, og derfor har den potentiale til en meget lang modningsperiode, og formår yderligere at samle reservestoffer efter høsten. Druerne og klaserne er store og smager godt at spise. Bolero er fuldt ud lige så velegnet til spisedrue som til vin. Udover vin kan druen med stor fordel benyttes i køkkenet til alt lige fra Coq au vin til desserter, kager, saft, gelé og marmelade.
De første vine der er lavet af Bolero fremstår som en smuk, normalt farvet rødvin, med en behagelig let parfumeret frugtduft. Sukkertal og syretal er sammenlignelige med Rondo, dvs. at over 80 öechsle og under 10 promille syre er opnåeligt i de fleste år, for de fleste vinavlere.
Dens fulde potentiale som vindrue vil forhåbentlig blive afdækket via de kommende års forsøgsdyrkning.

Gammel fransk 1. generations krydsning af Cinsault x Vitis rupestris. Kraftig hængende vækst og små blade. Væksten minder en del om forældresorten Vitis rupestris. Stor resistens overfor ægte meldug – Oidium. Tolerancen overfor vinskimmel er ikke kendt, da jeg endnu ikke har været særlig ramt af denne plage. Næsten ideel med den hængende vækst, der gør planten nem at arbejde med, da den naturligt former sig som ønsket. Store løse klaser med små til middelstore druer.

Vi har nu tilplantet ca 600 af den sort.
Udbytte: Medium, 1 – 1,5 kg pr. plante, sen, modner sidst i oktober med 80 – 90° Oe og 12 – 15 g syre pr. liter.
Vin: gode erfaringer med at tilsætte 2 – 4 % Castel i cuveer med Rondo. Castel har rød druesaft og giver en meget ekstraktrig, næsten blæksort vin med et højt syreniveau.

Nyere interspecifik ungarsk sort.Tidligt udspring, dekorative blade og middelkraftig vækst. Virker meget resistent i forhold til ægte meldug – oidium -. Modstandsdygtighed overfor vinskimmel/uægte meldug – Peronospera. Store drueklaser med ovale/cylinderiske store druer, blomstringssikker. Vi har plante 50 vinstokke af den sort.

Udbytte: Middel, 2 kg pr. plante, modner relativt sent, sidst i oktober, 80° Oe og 10 g syre pr. liter.

Rødvin.

Lidt for-historie.

i år 2002 blev der plantet  1 ha med 3000 æbletræer, men desværre blev disse reduceret til ca 2000 træer,  som følge af  bla. dårlig dræning.  Disse træer blev plantet efter espalier princippet med stolper og tråd.

De 10 rækker er plantet i retning syd-nord og tæt på Smålandshavet, i læ af skoven, så optimalt til vin. Jesper  inviterede formanden for den lokale vinavlerforening Lars Holt, Næstved, ud på gården og efter at have smagt på Lars´s rødvin blev en hurtig beslutning taget at vi skulle plante rødvin alle de steder hvor der var gået æble træer ud. Vi kunne jo bruge opbindingssystemet fra æbletræerne næsten uden ændringer.

Vi plantede så de første planter ud i maj 2010, ca 200 stk. Det var Calandro, Cabernet Cortis og Rondo. De første år gik med at passe og hygge om planterne, og året efter 2011 blev der plantet flere, i 2012-13 og 14 lidt flere igen hvert år, så vi nu er oppe på ca 1200 vin stokke.  Og vi kan se de stor-trives  i plantagen, i læ af skoven og æbletræerne og i den friske luft og vind fra Smålandshavet!

 

Fremstilling af rødvin.

Vi har altid sat stor pris på rødvin der virkelig smager af noget, gode dejlige kraftige typer af høj kvalitet, ligesom vine fra Italien. Men det var jo nok en umulig opgave i Danmark, at lave noget der bare kom i nærheden af sådanne vine. Efter mange gode råd og oplæring af Lars Holt samt gode tips af Bent Andersen, Næstved samt Preben Jørgensen i Vester Ulslev der også laver vine på tørrede druer, og det var jo en stor positiv overraskelse med smag og oplevelse der kommer tæt på vort ønske.  Derfor  laver vi nu på gården udelukkende rødvine af tørrede druer men efter vore egne selv-opfundne metoder.

Straks efter druerne er høstet, som regel sidst i Oktober bliver de alle sirligt og hyggeligt høstet i hånden på en og samme dag. Herefter senest samme dag sorteres alle klaser omhyggeligt hvorefter de bliver lagt i et lag på siv lige høstet fra mosen ved havet og i de gamle hul-kasser der har været brugt til tulipanløg. Senest dagen efter stables kasserne med rigeligt luft imellem på paller og køres i et specielt indrettet tørrerum. Her tørres druerne så i løbet af 3-4 uger ved hjælpe at specielle ventilatorer der ligeledes har været brugt til tørring af tulipanløg. Og vi tørrer druerne efter samme gamle principper.

Herefter  ligner druerne så rosiner og smager himmelsk!, fuld af sødme og aroma! På den måde har vi nu fået fjernet alt vand fra druerne og er klar til at fremstille den herligste kraftige danske vin!

Nu bliver druerne afstilket, ( da stilke giver en bitter og dårlig smag til vinen) og presset og sat til gæring i  gærings tanke, vor vin-massen gærer i ca 2-3 uger med skaller der også giver dejlig farve og smag til vinen.  Herefter presses igen og vinen gærer videre i passende tid. Der skal nu ske omstikninger og vinen lagres og klares på ege-træs fade. Sådan står vinen så og hygger sig i vor vin-kælder i ca 1 år før den tappes på flasker!

 

 

Rosevin og Rødvin

Lidt for-historie.

i år 2002 blev der plantet  1 ha med 3000 æbletræer, men desværre blev disse reduceret til ca 2000 træer,  som følge af  for dårlig dyreindhegning samt for dårlig dræning.  Disse træer blev plantet efter espalier princippet med stolper og tråd.

De 10 rækker er plantet i retning syd-nord og tæt på Smålandshavet, i læ af skoven, så optimalt til vin. Jesper  inviterede formanden Lars Holt for den lokale vinavlerforening ud på gården og efter at have smagt på Lars´s rødvin blev en hurtig beslutning taget at vi skulle plante rødvin alle de steder hvor der var gået æble træer ud. Vi kunne jo bruge opbindingssystemet fra æbletræerne næsten uden ændringer.

Vi plantede så de første planter ud i maj 2010, ca 200 stk. Det var Calandro, Cabernet Cortis og Rondo. De første år gik med at passe og hygge om planterne, og året efter 2011 blev der plantet flere, i 2012-13 og 14 lidt flere igen hvert år, så vi nu er oppe på ca 1200 vin stokke.  Og vi kan se de stor-trives  i plantagen, i læ af skoven og æbletræerne og i den friske luft og vind fra Smålandshavet!

I 2015 blev plantagen udvidet med yderligere 3800 vinstokke til i alt 4000. I løbet af 2016 og 2017 yderligere plantet ca 6000 stiklinger, så vi kommer op på ca 10.000 planter.

Fremstilling af rødvin.

Vi har altid sat stor pris på rødvin der virkelig smager af noget, gode dejlige kraftige typer af høj kvalitet, ligesom Amarone vine fra Italien. Men det var jo nok en umulig opgave i Danmark, at lave noget der bare kom i nærheden af sådanne vine. Men så en dag smagte vi på Bent Andersens vin i Næstved og senere på Prebens vin i Vester Ulslev der også laver vine på tørrede druer, og det var jo en stor positiv overraskelse med smag og oplevelse der kommer tæt på vort ønske.  Derfor  laver vi nu på gården udelukkende rødvine af tørrede druer men efter vore egne selv-opfundne metoder.

Straks efter druerne er høstet, som regel sidst i Oktober bliver de alle sirligt og hyggeligt høstet i hånden på en og samme dag. Herefter senest samme dag sorteres alle klaser omhyggeligt hvorefter de bliver lagt i et lag på siv lige høstet fra mosen ved havet og i de gamle hul-kasser der har været brugt til tulipanløg. Senest dagen efter stables kasserne med rigeligt luft imellem på paller og køres i et specielt indrettet tørrerum. Her tørres druerne så i løbet af 3-4 uger ved hjælpe at specielle ventilatorer der ligeledes har været brugt til tørring af tulipanløg. Og vi tørrer druerne efter samme gamle principper.

Herefter  ligner druerne så rosiner og smager himmelsk!, fuld af sødme og aroma! På den måde har vi nu fået fjernet alt vand fra druerne og er klar til at fremstille den herligste kraftige danske amarone vin!

Nu bliver druerne afstilket, ( da stilke giver en bitter og dårlig smag til vinen) og presset og sat til gæring i  gærings tanke, sammen med egetræspåner fra vor lokale skov. Så får vore vine smag af dansk egetræ. Vvin-massen gærer i ca 2-3 uger med skaller der også giver dejlig farve og smag til vinen.  Herefter presses igen og vinen gærer videre i passende tid. Der skal nu ske omstikninger og vinen lagres og klares på ege-træs fade. Sådan står vinen så og hygger sig i vor vin-kælder i ca 1 år før den tappes på flasker! Herefter lagres på flasker i ca 6 måneder før vores vin sættes til salg i gårdbutikken. Vores vine kan kun købes på gården.

TOP