Besøg på dansk vingård ved Karrebæksminde

Kom med på Vesterhavegaarden ved Karrebæksminde og oplev dansk vinproduktion på tætteste hold.

Vingården ligger i fantastiske naturskønne omgivelser, tæt ved Smålandshavet, mellem skov, strand og bakkede marker.
Området er kendt for at være en af de mest solrige dele af landet og denne kombination giver helt optimale betingelser for dyrkning af økologiske vine.

Jesper fra Vesterhavegaarden siden 2010 eksperimenteret med vinproduktion og skabt en række økologiske danske vine af allerhøjeste kvalitet.
Kombinationen af det danske vejr, næringsrig sydsjællandsk jord, lagring med egetræsspåner fra den lokale skov og smagfulde druer, har sågar sikret Vedsterhavegaardens rødvin fra 2013, sølvmedalje i internationale konkurrencer. Vinen rangerer lige under verdensklassevine.
For at give vinene deres helt unikke smag, har Jesper tilkøbt et stykke egetræ fra den lokale skov, hvorfra han selv producerer egetræsspåner, der lagres sammen med vinene i vingårdens egen vinkælder.

Med over 4000 vinstokke af sorterne Bolero, Cabernet Cortis, Calandro, Castel, Leon Millot, Nero, Regent og Rondo, har Vesterhavegaarden et bredt udvalg af druer, der under produktionen bearbejdes som italienske druer, ligesom man producerer Amaronevin i Italien.

Oplevelsen indebærer en grundig og inspirerende rundvisning i den danske vinmark, hvor Jesper fortæller om sin vins inspirerende historie, årets gang i plantagen og vinens livscyklus. Under rundvisningen vil det tydeligt kunne mærkes, at Jesper brænder for sin vinproduktion og er stolt af sin vin.

Kan alle dyrke vin i Danmark?
Hvordan skal vinplanterne passes, specielt til økologisk produktion?
Hvor længe og hvordan skal vinen lagres?

Disse og endnu flere spørgsmål, vil Jesper kunne besvare under rundvisningen.

Efterfølgende vil der være mulighed for at få smagt på varen, når Jesper inviterer indenfor i sin gårdbutik og vineri, hvor han producerer alt fra rødvin, til æble is-vin, rosévin, æblemjød og æblemost.

Oplevelsen er ideel til vinelskeren, der ønsker at dykke helt ned i vinens historie og produktion og samtidig ønsker en fortælling og rundvisning af en mand, der virkelig brænder for sit fag og elsker vinproduktionen.

Perfekt oplevelse for dem der fortjener en helt igennem unik og uforglemmelig personlig oplevelse.

Rundvisning i vingårdens vin- og æbleplantage Fortælling om årets gang i vinmarken Besøg i vinkælderen, vineriet og gårdbutikken Smagning af 4 forskellige vine af egen økologiske produktion. Et besøg tager normalt 2 - 3 timer. 

Oplevelsen skal bookes på forhånd og kræver min. 10 deltagere. Prisen er 250 kr pr mand.   skriv til mail@vesterhavegaarden.

For grupper mindre end 10 personer kan man melde sig til på de faste rundvisnings dage ,fra april til oktober, som er sidste lørdag i hver måned kl. 15.00 - 18.00. De endelige dage vil fremgå på vores facebook side. Husk at trykke "synes godt om" så du alid er informeret.

Besøg vores facebook side her

Mindre grupper skal også bestille via mail@vesterhavegaarden.dk - og husk at skrive hvilken lørdag i ønsker at komme. 

Gårdbesøget kan udvides med en hyggeligt TAPAS buffet, til 125 kr  der er perfekt til vinsmagning.

Ligesom vi også kan tilbyde hygge pianist til musikalsk underholdning.

Husk: Promillegrænsen for spirituskørsel i Danmark er 0,5, så vi anbefaler at lade bilen stå, såfremt man er i tvivl om, om promillen er for høj efter oplevelsen slutning.

Vi kan derfor også arrangere bus transport til og fra gården overalt på Sjælland. Giv blot besked om ca antal gæster, så sender vi tilbud.

På snarligt gensyn.

GAVEKORT

Vi udsteder gerne gavekort til vingårdsbesøg. Skriv blot til mail@vesterhavegaarden.dk med angivelse af antal personer, modtager navn og beløb. Der indbetales til mobilepay. Herefter sendes printervenlig PDF fil med gavekort.

TRANSPORT TIL OG FRA VINGÅRDEN.

Hvis I ikke kører i egen bil er der følgende muligheder for at ankomme til vingården:

Fra København/ Nordsjælland:

  1. Tog fra Københavns Hovedbanegård til ”Næstved” går hele tiden ca hver ½ time.
  2. Lej en bil og nyd den flotte tur til Sydsjælland og Vingården.
  3. Bus, der kan samle op på alle adresser i Københavns området og køre direkte til Vingården og tilbage igen. til max 16 personer, pris kr 700 pr time incl moms eller bus til max 35 personer, pris 840 kr pr time, eller bus til max 54 personer pris 980 kr pr time. Kan bookes på tlf +4540557704 eller mail@vesterhavegaarden.dk
  4. Bus kan også samle op på alle andre adresser på Sjælland til samme priser.

Fra Næstved:

Bus fra Næstved station, banegårds pladsen. Ta bus no 603 til Enø-Karrebæksminde. Koster ca 25 kr hver vej pr mand. Går hver ½ time, Stå af ved nærmeste bus stop til gården der hedder ” Karrebæk Kirke”.  Er I mindst 6 personer kan vi afhente i vores mini bus gratis. Ved mindre antal er prisen kr 100 for begge veje. Ring tlf +45 40557704 for bestilling af minibus.

Taxi fra Næstved City til Vesterhavegaarden pris ca 250 kr hver vej. Tlf til taxa er 55777272.

Minibus fra Vesterhavegaarden, afhentet i Næstved området,  max 7 personer. Pris kr 300 for begge veje. Ring 45 40557704 for bestilling af minibus.

TOP